I skøde og panteprotokollen kan man læse at Ole Sørensen får skøde fra Mads Andersen på en parcel af hartkorn 1-6-0-0 dateret 3/3 1794, tinglæst 10/10 1810.


Slotsgaard 1947..

Det fortæller, at 16a er udstykket fra 3a, og den første ejer af denne gård, må være Ole Sørensen.

Han er født på Koutrupgård den 19/3 1769, søn af Søren Olesen og Anne Marie Knudsdatter.
Han blev gift med Maren Hansdatter af Breinberg, født i 1768, død i Hjortsvang den 20/9 1841.

Deres børn:
Søren Olesen født 20/10 1793. gift med Dorthe Olesen. Var kromand i Tørring.
Hans Olesen født 25/5 1795. død 1808.
Anders Olesen fbdt 25/5 1797. død 1809.
Mads Olesen født 21/3 1799. Havde 16b til 1840, da han flyttede til Ring.
Anne Marie Olesdatter født 15/2 1801. Gift med Jens Nielsen i 12a. Hjortsvang.
Jens Olesen født 24/11 1802. Gift med Marie Hansdatter fra Odense. Var på 16a. 1834 - 42.
Knud Olesen født 8/4 1805. Gift med Sidsel Kristine Martinusdatter. la i Linnerup.
Jens Olesen født 10/4 1807. Gift med Anne Marie Nielsdatter fra 10a. Havde 7a. i Hjortsvang.
Hans Olesen født 10/4 1809. Gift med Marie Kirstine Christensdatter. Grd. i Grættrup.

Den 20/6 1803 får Ole Sørensen og Degnen Skovborg autionsskøde på en parcel af Frederikslyst 17a, af hartkorn l-4-0-3/5 + skovskyld 1 1/2 album.

Hans Olesen får skøde på 16a, af hartkorn 2-4-0-7/10 samt skovskyld 0-0-0-3/4. og kirketiende deraf, dateret 14/3 1831, læst 19/12 1831. Samtidigt oprettes en aftægtskontrakt imellem ham og forældrene.

Hvor længe Hans Olesen bliver på gården vides ikke, men i 1834 bor han i Grættrup. Han sælger i 1832 til broderen Mads Olesen en parcel af gården Frederikslyst på hartkorn 0-6-0-3/10 + skovskyld 0-0-0-3/4.

Hans Olesen sælger 16a den 5/6 1837 til broderen Jens Olesen, hartkorn 1-6-0-0.

Der kan godt virke noget forvirrende, når man læser om disse brødre, fordi Ole Sørensen og Maren Hansdatter har kaldt to af deres sønner ved navn Jens Olesen.
Det er den ældste Jens, der får 16a, mens den yngste kommer til 7a.
Når man kikker efter konfirmerede drenge i Hjortsvang, finder man ikke den ældste Jens Olesen konfirmeret, derimod hans brødre.
Men ser man så i til- og afgangslisten, ser man, at han kommer til sognet fra Skade præstegård som 16 årig. Han har altså været ude at tjene før sin konfirmation, og er antageligt konfirmeret i Skade kirke.

Senere fortæller afgangslisten, at han rejser til Sdr. Vinding i Ribe Stift i 1824, og tilgangslisten fortæller, at han kommer til sognet igen i 1834 med pas fra København, ligesom hans trolovede Marie Kristine Hansdatter.
Parret bliver gift i Linnerup kirke den 26/7 1834. Han betegnes da som ungkarl og jordbruger i Melbjerg.
Det vil sige, at han på dette tidspunkt ikke var selvejende. Melbjerg bliver senere kaldt Slotsgård. Han har sandsynligvis bestyret eller forpagtet gården fra sin bror, indtil han i 1837 får skøde på den.
Deres børn:
Ole Peder Jensen født 30/6 1835 på Melbjerg.
Hans Olesen Jensen født 21/8 1837. på Melbjerg, Hjortsvang Mark.
Marie Frederica Jensen født 10/2 1840. Hjortsvang Mark.
Søren Marius Jensen født 26/4 1842. Hjortsvang Mark.

Jens Olesens mor Maren Hansdatter dør som aftægtskone den 20/9 1841 73 år gammel. Et halvt år efter dør hans kone Marie Kirstine Hansdatter den 27/4 1842 44 år gammel. Kirkebogen oplyser da, at hun er født i Odense.

Han gifter sig igen den 10/9 1842 med Jensine Birgitte Sørensdatter, datter af Søren Jensen og Anne Marie Sørensdatter på Hjortsvang mark, født 1818. Derefter sælger han gården til Peder Christensen.

Jens Olesen flytter antagelig også til Grættrup. ligesom sin bror Hans Olesen. I Tørring kirkebog kan følgende læses:

Den 30/10 1844 indtrådte den 42 årige enkemand Jens Olesen i Grættrup i Nørre Snede sogn i 3. ægteskab med pigen Johanne Christenstensdatter 24 1/2 år gammel, tjenende i Tørring Kro.
Forlovere var Kromand Søren Olesen og gårdmand Jens Olesen Hjortsvang mark.

Peder Christensen kom til sognet den 10/5 1843 fra Hvolgård i Langskov sogn, og køber gården, der da har 3 matrikelnumre nemlig:
16a af hartkorn 1-6-3-2 3/4
1c af hartkorn 0-3-1-3/4
3f af hartkorn 0-3-2-2 1/4

Peder Christensen var født den i 1816 og døde den 3/10 1877. Han blev gift den 17/12 1842 i Tørring kirke med den 24 3/4 årige pige Kirsten Rasmusdatter fra Tørring mark, født i Klovborg 1815, død i Hjortsvang 16/4 1868.
Forlovere var gårdmand Rasmus Jørgensen på Tørring mark og Christen Pedersen i Hesselballe.
Peder Christensen blev sognefoged.
Deres børn:
Ole Christian Pedersen født 11/7 1844, fik 16a.
Rasmus Pedersen født 15/5 1850, fik 1la i Hjortsvang.

Ole Christian Pedersen blev gift den 13/8 1872 med Jensine Kirstine Christensen født den 23/9 1884 i Uldum. Han får skøde på gården den 17/3 1875.
Deres børn:
Peder Pedersen født 17/7 1847, blev ejer af Søndergård i Aale.
Kirsten Pedersen født 6/10 1872, død 13/6 1950 på 16a.

Kirsten Pedersen blev gift med Poul Markussen fra 13a, født 18/4 1870, død 29/10 1933. De får skøde på gården den 18/10 1898.


 
Kirsten og Poul Christian Markussen.

Deres børn:


Thyra, Hans og Karl Markussen.

Hans Markussen født 27/7 1899, død 13/5 1962. Gift med Petra Kathrine Storgaard.
Karl Markussen født 21/11 1900, død 28/7 1967. Gift med Dagmar Markussen fra 8a, født 22/10 1904, død 3/8 1982.
Thyra Markussen født 1/10 1903, død 26/12 1983. Gift den 11/7 1933 med Georg Rask fra 5a af Linnerup, født 22/12 1902, død 17/1 1987.


Poul Christian Markussens slægtstavle.



Georg Rask og Thyra, Hans Markussen og Petra samt Karl Markussen og Dagmar.

Kirsten Pedersen får skøde på gården den 17/11 1933, og hun sælger til sønnen Hans Markussen den 5/11 1935.



Hans Markussen, Karl Markussen, Jens Markussen, Peter Jensen og Jens Jensen.


Hans Markussen blev den 17/6 1931 gift med Petra Kathrine Storgaard, født 22/1 1901, død 17/3 1982.
Deres søn:
Knud Storgaard Markussen født 7/1 1933. Fik skøde på gården den 31/3 1967. Død på Nederbylund den 29/3 2018.



Hans, Petra og Knud Markussen.

Skøde til Niels Ole Markussen den 6/1 2016.

En stor del af jorden herefter udskilt.

Skøde til Anders Markussen den 1/5 2018.

Opdateret d. 17.10.2024